Børnehave X

Pædagogisk udvikling er en forudsætning for udvikling…
Pædagogens rolle har ændret sig meget gennem de seneste 100 år. I modsætning til 1930’ erne, hvor pæd. følte det som et kald og arbejdede uden løn, er der i dag en anden opfattelse af det at være pæd. Nu har pæd. professionen bag sig og får løn for sit arbejde. I forhold til den offentlige forvaltning, har vi som ansatte pligt til et rimeligt arbejde og loyalitetspligt, hvor vi skal handle loyalt over for vores arbejdsgiver og lade institutionen fremstå som et godt sted.
I børnehaven arbejder de med marginaliserede børn og deres forældre. Randers Kommune bruger bevidst stedet på den måde, at de får de marginaliserede børn og forældre. Det gør man fra Kommunens side bevidst fordi de er klar over de faglige kompetencer de ansatte har i børnehaven. To af pædagogerne har taget ekstra uddannelse, der gør det muligt for dem at kunne vejlede kollegaer hvis en de har en dårlig relation til et barn. I forhold til institutionen, kan vi anskue det på den måde at det er pædagogens rolle at efterkomme at være anerkendende, og at være der for det enkelte barn.
Deres forudsætning for at kunne efterkomme det er, at de er 2 uddannede pædagoger på hver stue, her prioriterer de simpelthen mennesker frem for andet. De ser sådan på det, at når de voksne har det godt med hinanden, har børnene det som regel også. Det gode samarbejde er forudsætningen for anerkendende miljø i børnehaven for både, børn, forældre og personalet. Det indebærer også at den enkelte er åben og tør stå frem, hvis der er noget man ønsker anderledes.
De to pædagoger er videreuddannede ved Kempler instituttet, der gør sig i udviklingspsykologi, stedet blev indtil 2003 drevet af Jesper Juul,( forfatter til bogen: ” Dit kompetente barn” fra 1995.) Den pædagogiske tilgang er delvist inspireret af Daniel Stern,(psykiater i udviklingspsykologi.) Det omhandler barnets interpersonelle selv. D. Stern har i udviklingsteori af barnet opdelt det i relations domæner. D. Stern kalder faser for domæner, han mener de fortsætter i resten af sit liv. Det er koblingen mellem fx duft og viden ex. Duften af kaffe minder mig om… Domænerne fungerer som lag hele livet. Barnet fremstår som en ny person, der har opnået en anden fornemmelse af sig selv og verden omkring det. Barnet får en perception, en aha- oplevelse. Han arbejder med det han kalder RIG ‘er, dvs. Repræsentation af Indtryk, der er Generaliserede, fx indtrykkene af en pædagog er sådan, ud fra, hvordan hun over en tid har været. Der dannes nogle forventninger om personen fra barnets side af. MERE AF Stern. Op- tone det følelsesmæssige. Typer af følelser!! Pædagogerne skal kunne have følelsesmæssige evner. Tilknytningen. Psykologi bøger.
Learning by doing indgang med følelser, der giver mulighed for læring.
Anerkendende relationer
I institutionen oplevede vi anerkendelse i kraft af at Mette var nærværende ved et barn. Barnet havde brug for hjælp og Mette hjalp barnet. Anerkendelse er ikke en pædagogik, det er en metode vi bruger, når vi skaber relationer til hinanden. Det er en måde, hvorpå vi skal lære barnet at kende og barnet skal lære os at kende. Anerkendelse er ikke at acceptere tingene, som de er. Det er en måde at anskue sine medmennesker på.
Vi taler i dag om de 3 R’ere: relation, relation, relation. Det må siges at blive efterkommet i denne børnehave. Eftersom de også arbejder med relations skemaer, venskabs skemaer og sociogrammer.
Hvad betyder anerkendelse for mennesket?
Det at man er nærværende sammen, gør at man føler sig hørt, set og oplevet. Det at vi har indlevelse og empati for hinanden giver gensidig respekt. Det er en måde at anerkende hinanden på. Det er vigtigt for den enkelte at føle sig anerkendt, fordi det er med til at skabe accepten af den person vi er. Det får drivkraften frem i os. Den tyske filosof Hegel fra 1770 sagde at man har behov for tilknytning og relationer, samtidig med at man har behov for selvstændighed.
Udvikling og dannelse
Et barn med sociale kompetencer, har en god jordforbindelse, barnet ved, hvad der er rigtigt og forkert. Barnet kan træffe selvstændige valg og er både kommunikerende og lyttende.
Dannelsen sker, når vi lader vores regler blive til en kultur i institutionen. Vi som pædagoger kan være med til at forandre og opbygge kulturen. Fx, det at vente på tur, hvor barnet lader den anden tale færdig før det selv taler. Det kan være svært, når man er ganske lille og spontant gerne vil høres.
Når man anerkender børnene og arbejder med børnene på den måde som de gør her i børnehaven, giver man børnene sociale kompetencer med, som de videre kan bruge i skolen og siden i erhvervslivet. Dvs. at man hjælper dem godt på vej. Det er blevet sagt fra lærere direkte til institutionen at man sagtens kunne mærke, når et barn kom fra denne børnehave. Det, det gav sig til udtryk i er, hvor gode sociale kompetencer det enkelte barn har.
Institutionen vægter ikke at undervise børnene i alfabetet. Men som læreren siger, det er ikke svært at lære et barn alfabetet, hvis det først har lært at sidde ned til undervisningen og forstå sammenspil reglerne i en klasse. Børnehaven har en forståelse for barnet. De går bagved og undersøger, hvorfor barnet reagerer som det gør lige nu og her.

Ved vejledning fik vi disse input
Trin for trin og følelser skal være vores omdrejningspunkt. Vi skal skrive mere om følelser til mennesker.
Hvorfor skal pædagoger vide noget om følelser, når de arbejder med børn?