Daniel Stern

Daniel Sterns teori om barnets psykologiske udvikling af følelser.
De to pædagoger er videreuddannede ved Kempler instituttet, der gør sig i udviklingspsykologi, stedet blev indtil 2003 drevet af Jesper Juul,( forfatter til bogen: ” Dit kompetente barn” fra 1995.) Den pædagogiske tilgang er delvist inspireret af Daniel Stern,(psykiater i udviklingspsykologi.) Det omhandler barnets interpersonelle selv. D. Stern har i en udviklingsteori af barnet opdelt det i relations domæner. D. Stern kalder faser for domæner, han mener de fortsætter i resten af sit liv. Det er koblingen mellem fx duft og viden ex. Duften af kaffe minder mig om… Domænerne fungerer som lag hele livet. Barnet fremstår som en ny person, der har opnået en anden fornemmelse af sig selv og verden omkring det. Barnet får en perception, en aha- oplevelse. Han arbejder med det han kalder RIG ‘er, dvs. Repræsentation af Indtryk, der er Generaliserede, fx indtrykkene af en pædagog er sådan, ud fra, hvordan hun over en tid har været. Der dannes nogle forventninger om personen fra barnets side af. Charles Darwin taler om at mennesker er udrustet med bestemte afgrænsede følelser. At ansigtsudtryk er ens for flere kulturer i verden. Man har fundet ud af, at et spædbarn bruger de samme muskelgrupper i ansigtet som voksne. På et tidligt tidspunkt giver barnet udtryk for interesse, glæde, afsky, bedrøvelse, overraskelse, vrede og væmmelse. Frygt optræder ved seksmåneders alderen og skamfølelse noget senere. Man kan ikke vide, om spædbarnet oplever det samme som vi voksne. Det er dog mærkbart, at det er noget menneskeligt, barnet prøver at udtrykke. Det er et redskab til at udtrykke og genkende disse affekter. Ved to månedsalderen har barnet allerede mange erfaringer med at have oplevet at være ked af det, glad og overrasket. Disse følelser har barnet oplevet så mange gange at det genkender følelserne. Affektiv afstemning er udførelsen af adfærd, der udtrykker følelseskvaliteten i en fælles. Gengiver følelser og udtrykker følelser. Den følelsesmæssige intersubjektive udveksling, er et vigtigt træk i udviklingen af en dybere interpersonel relation mellem spædbarnet og dets omgivelser. Det vil også på den måde sige at det er vores fornemste opgave fortsat når barnet starter i institutionen, at lytte til barnet, netop for at det skal kunne føle sig anderkendt. Forældrene må være i stand til at læse barnets følelsesmæssige tilstande via dets ydre adfærd. Forældre må være i stand til at udføre en adfærd, som er andet og mere end imitationen af spædbarnet, men som fortsat på en eller anden måde korresponderer med barnets ydre adfærd og spædbarnet må være i stand til at læse den korresponderende følelsesoplevelse at gøre.
Det er kun hvis disse forudsætninger er til stede, at en person bliver dybere set af den anden, og at parterne kan opleve, at der er fundet en dybere følelsesmæssig udveksling sted. Denne dybere følelsesmæssige kontakt kalder Stern for affektiv afstemning. Det er en stærk personlig relation mellem spædbarnet og den voksne og dette er selve forudsætningen for, at den affektive afstemning kan opstå. Hvis den affektive afstemning ikke lever op til det, vil barnet ikke være i stand til at knytte sig til den voksne og få det nødvendige gensvar i sin følelsesmæssige udvikling.
Spædbarnet danner aktivt fornemmelsen af et gryende selv. Når barnet præsenteres for samme genstand vil det med tiden kigge mindre og mindre på det.