Følelser - psykologisk perspektiv

Definition på følelser
Der findes ikke en samlet definition på hvad følelser er, da de består af mange forskellige dele og samtidig behøver alle delene ikke at være tilstede på samme tid.
Et forsøg på at definere følelser kunne lyde: at følelser er sindstilstande, der vedrører en situations eller en forestillings personlige betydning for et menneske. Det kan også siges på en anden måde, nemlig at følelser er det vi føler når vi føler, det er det vi oplever når vi føler noget.

Følelserne viser sig som bestemte slags oplevelseskvaliteter, selvom de formodentlig også kan være ubevidste, som handletilskyndelser og i nogle tilfælde som ansigtsudtryk og kropsholdninger samt i varierende grad som målelige neurofysiologiske processer.

Følelser beskrives ofte ud fra tre dimensioner:
- Graden af behag/ubehag
- Graden af tilnærmelse til eller tilbagetrækning fra genstanden.
- Graden af intensitet.

Der findes mange forskellige følelser og følelseslivets udtryk udgør ikke en enhed. I psykologien findes der ingen almen anerkendt klassifikation af følelserne, men nedenfor følger et forslag derpå.

Affekter
Affekter er følelser som panik, raseri og stærk begejstring. Det er følelser som indtræder pludseligt. De har et stormfuldt forløb og medfører en eller anden grad af kontroltab. Til gengæld bliver de hurtigt svagere, fordi de ledsagende heftige kropslige processer ikke kan opretholdes ret længe.

Primære emotioner/grundemotioner
Mange forskere mener at der findes medfødte følelser, som er universelle for menneskeslægten. Derfor kaldes disse for primære emotioner/grundemotioner.
Charles Darwin var den første til at undersøge denne antagelse (1872). Han antog at menneskers overlevelse ikke kun afhænger af deres medfødte evner til kamp, flugt og parring. De medfødte evner til med kropsholdning, ansigtsudtryk og lyde at signalere til og derigennem kommunikere med artsfæller om følelsestilstande, er lige så vigtige. Følelsesudtrykkene er derfor magtfulde faktorer i dannelsen af relationer mellem individerne og dermed i organiseringen af den sociale adfærd, uden hvilken det enkelte individ ikke kan overleve.

Ud over affekterne, er der blandt moderne forskere udbredt enighed om at vrede, frygt, glæde, bedrøvelse og afsky er medfødte grundemotioner og altså universelle emotioner hos mennesker.
Derfor kan de kaldes grundemotioner. De adskiller sig fra de ligeledes medfødte og universelle affekter ved ikke nødvendigvis at indtræde pludseligt, ikke at være heftige eller kølne hastigt af.

Foruden evolutionsbegrundelsen for følelsernes vigtige rolle i menneskers udvikling, er der andre årsager til den antagelse, nemlig at disse og muligvis flere grundemotioner er genetisk kodede hos mennesket og derfor artskarakteristiske.
Fx er de vigtigste træk i ansigtsudtrykket de samme livet igennem, og trækkene kan ved omhyggelig observation iagttages hos spædbørn meget tidligt, også hos blind- og døvfødte børn, som ingen mulighed har for at efterligne voksne.
Små børn reagerer også ret præcist på den voksnes følelsesudtryk. Desuden viser undersøgelser, at grundemotionernes ansigtsudtryk er ens og genkendelige over hele Jorden.

I psykologien er der dog ikke enighed om, at de nævnte følelser er medfødte og derfor kan udnævnes til grundemotioner. Det er en lige så udbredt antagelse, at alle følelser opstår som følge af en situationstolkning, der er meget afhængig af den kulturelle normdannelse og af individets indlærte erfaringer, holdningsstruktur og personlighed, således at disse faktorer tilsammen bestemmer følelsesoplevelsen.

Sekundære emotioner
Sekundære emotioner er nuancerede følelser som stolthed, misundelse, jalousi, skadefryd, lykke, kærlighed, overmod, angst (der ikke er helt det samme som frygt), selvagtelse m.m. Disse er blevet benævnt sekundære emotioner, da nogle psykologer antager, at de består af blandinger og variationer af grundemotionerne. Fx er jalousi er en blanding af flere, den er en variation af vrede, iblandet frygt og bedrøvelse. Det kunne også være eksempler som tvivl, dovenskab, kedsomhed, selvglæde og lign. Det er der dog delte meninger om. Der er massevis af dem, og endnu flere sammensætninger. De sekundære emotioner er i betydelig grad prægede af kulturens normer, sproglige etiketter og af individuelle faktorer.

Vitalitetsfølelser
Psykologen Daniel Stern har med afsæt i Susanne Langers kunstfilosofi skabt udtrykket vitalitetsfølelser. Udtrykket betegner nogle oplevelseskvaliteter, der ledsager andet som forekommer mentalt, herunder følelser.
Vitalitetsfølelserne kan beskrives som fornemmelser af at være brusende, sprød, sprudlende, svævende, irritabel, vemodig, munter, tungsindig osv. De er selv følelser, samtidig med at de karakteriserer andre følelser såvel som tanker og forestillinger. En vredestilstand kan fx være gnaven eller dyster, kraftfuld eller tøvende osv.

Stern mener at man godt kan klassificere følelserne. For trods det at man kan være vred på mange måder, så er vrede nu engang vrede. Stern mener derimod ikke at vitalitetsfølelserne kan klassificeres da de er frit kan forbinde sig med alle slags sindstilstande.

Andre mener derimod godt at vitalitetsfølelserne kan klassificeres, da man næppe har en brusende bedrøvelse, men godt kan have en brusende vrede eller brusende glæde, så på en eller anden måde kan de godt klassificeres.

Stemninger
Affekter, grundemotioner, sekundære emotioner og vitalitetsfølelser forekommer i faser og forløber over en begrænset tidsperiode. De kan være længere varende (fx sorg), men det er de oftest ikke.
Mere varige følelser kan kaldes stemninger. Det er et mere ubestemt humør som er underliggende den aktuelle følelse. Stemninger kan fx være nedtrykthed, lethed, munterhed, dysterhed, livsmod osv. Stemninger er en udstrakt følelses tilstand og stemninger er mindre bundet til bestemte begivenheder end de øvrige følelser. Stemninger er mindre intense end følelser. Derfor opleves de hyppigt som kommende mere indefra end udefra, men de kan komme udefra, som når vi fx kalder en solnedgang for stemningsfuld og føler os stemte på denne måde.

Temperament
Hvis en stemning er dominerende hos og karakteriserer et menneske i årevis eller livet igennem, kan den kaldes et temperament. Man antager at temperamentet er medfødt og udgør personlighedens dominerende stemningsleje.
Da følelserne har kommunikationsfunktion og har stor betydning for menneskers indbyrdes forhold, er en vis indsigt i eget følelsesliv en vigtig betingelse for mental sundhed i menneskers komplicerede sociale samliv. Det gælder især i forhold til negative følelser. Da det er forudsætningen for at kunne kontrollere dem til en vis grad, når det er muligt, og for at forstå sig selv og sine relationer til andre. Børn har ikke uden videre forståelse for eget følelsesliv. Derfor er socialiseringen, opvækstvilkårene, forbilleder til efterligning, de sociale omgivelser og kulturelle normer vigtige for, om og i hvilken udstrækning disse evner udvikles hos barnet.

Udvikling af børns forståelse for følelser (Stern)
Når et barn fødes, er det ud fra psykologisk vinkel skabt med et antal grundemotioner.

Udvikling af følelserne, hænger sammen med erfaringer, viden og tanker. Der er fx stor forskel på hvad der gør et barn på 1½ år og et på 4 år bange eller glad. Der er også forskel på hvad der gør to 4-årige galde eller sure. Der er altså forskel på hvad de mener er farligt eller glædeligt.

Spædbarnet er ikke bevidst om grundemotioner og det har heller ingen mening om dem, men det gør alligevel brug af disse emotioner. I løber af de første år, bliver barnet mere bevidst om grundemotioner, og begynder at bruge emotionerne bevidst. Forældrene spiller en stor rolle i forhold til barnets mening om grundemotioner. Resultere barnets vred fx i at barnet bliver lukket inde på sit værelse, vil barnet tro at vrede er noget forkert. Det kunne også være at barnet f.eks. har erfaret at vrede giver ekstra rettigheder - at barnet får sin vilje for husfredens skyld, så vil barnet ganske naturligt være bevidst om at bruge vreden til at gennemtrumfe egne synspunkter og behov.

Et andet eks. kunne være at en dreng får at vide, at store drenge ikke græder, han vil således opfatte gråd som noget ynkeligt. Dette kan resultere i et anstrengt forhold til egne følelser med fortrængning som følge heraf. Fortrængning af følelser kan senere resultere i noget andet. Fx ved man at fortrængning af vrede i barndommen senere kan resultere i angstanfald. Følelsesmæssige problemer indgår i en lang række psykiske forstyrrelser og sygdomme. I nogle tilfælde som fx fobier, udgør den forstyrrede følelse selve sygdomssymptomet.
Dermed har barnets oplevelse af den måde hvorpå vi/forældre taler om grundemotioner, stor betydning for barnets selvforståelse. Barnet forholder sig altså til og spejler forældres reaktioner på grundemotionerne.
Dvs. at hvis en forælder ikke kan gætte hvad barnet føler, vil forældrenes gæt være præget af hvordan de oplever verden. Tolker du fx vrede ind i barnets gråd, er det sandsynligt at du også vil reagere med vred eller skamfølelse. Forældrenes reaktion/tolkning vil således være præget af hvordan de selv blev behandlet som barn, altså af hvordan deres forældre tolkede følelser og behov. Det er forældrenes tolkning som hjælper barnet til at definere sine følelser og dermed til at strukturere barnets verden.


Kilder til ovenstående:

Katzenelson, Boje (2004): Drivkræfter følelser og erkendelse. Hans Reitzels Forlag
Goleman, Daniel (1995): Følelsernes intelligens. Borgens Forlag
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/f%C3%B8lelser