Blæsten ruskede i træerne udenfor på legepladsen, og regnen virkede til aldrig at ville tage en ende. Børnene nød at bruge tid og energi på legepladsen uanset hvad vejret måtte byde. Frisk luft giver frisk energi, plejede pædagogerne at sige, og det havde de selvfølgelig ret i. Alligevel havde de valgt at bruge denne regnefulde dag nede i kælderen, for netop denne dag var ideel til forberedelse af fastelavn. Sofia, Emilie og Emma havde placeret sig ved et bord, hvor de lystigt klippede og klistrede til deres fastelavnsris, imens Oliver, Markus og Tobias sørgede for en ellers så kedelig tønde blev farverig og flot at se på. Der var i den grad dømt hygge i Børnehave Margueritten, skulle man mene, men ikke alle børnene virkede til at glæde sig til fastelavn. I et hjørne sad en dreng nemlig for sig selv. Hans navn var Frede. Frede var en dreng på 5 år med lyst, krøllet hår og fregner, som elskede at lege. Om det så var at spille fodbold med drengene, eller lege med dukker med pigerne, det var intet problem for Frede. Han elskede simpelthen at tilbringe tid med de andre børn. Det plejede han i hvert fald at gøre, men noget havde ændret sig inden for den seneste tid. Nu skal I bare høre hvorfor.
Frede havde engang en mor og en far. Det har han sådan set stadigvæk, men da det før havde været mor, far og Frede, var det nu i stedet mor og Frede, far og Frede. Frede så dog ikke sin far ret tit, fordi faren var flyttet til den anden ende af landet, grundet drømmejobbet. Fra pædagogernes side havde der været fokus på de nye ændringer i Fredes tilværelse og på eventuelle ændringer i Fredes adfærd, som han indtil nu ikke havde vist tegn på. Nu hvor skilsmissen var kommet lidt på afstand var Frede pludselig begyndt at afvise sine ellers så gode legekammerater i børnehaven. Han havde ikke den samme lyst til at udfolde sig som en energiske dreng han var, men valgte i stedet at isolere sig fra de andre, både børnene og pædagogerne.
Den eftermiddag i kælderen, bemærkede den midaldrende pædagog Lene at Frede atter havde valgt at forholde sig passiv, og hun var langsomt begyndt at undre sig over hvad grunden til dette kunne være. Hun havde prøvet at opfordre ham til at deltage sammen med de andre børn, men Frede havde afvist forslaget uden videre. Hun spurgte ham så i stedet for om han eventuelt kunne have lyst til at hjælpe hende med at lave et fastelavnsris, men heller ikke dette virkede til at vække gejsten i Frede.
______________________________________________________________________
Ovenfor er begyndelsen på vores fortælling, om den 5-årige dreng Frede.
Nogle af vores videre ideer er at:
Pædagogen tager sagen i egen hånd, og ringer til Fredes mor. Fredes mor siger at der ikke er problemer på hjemmefronten, men pædagogen tror ikke på hende.
Til personalemødet bliver det tydeligt er pædagogen er følelsesmæssigt indvolveret.
Trin-for-trin i forh. til Frede.
Pædagogen prøver at hjælpe Fredes mor (med en evt. depression). (Profession fremfor privat - hvor vigtig det er at kunne adskille) jf. SOUS-chefen "Mette"s kommentar: "Man skal have hjertet med sig, men det er også vigtigt at kunne skelne mellem profession og privat".
/Nanna, Christina og Signe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar