Narrativ fortælling - "Der nåede han grænsen!"

Ohøj Ohøj

Her kommer der et indlæg om en opgave vi har fået. Det er nemlig sådan at vi i DKK (Dansk, kultur og kommunikation) skal lave en pædagogisk fortælling, som skal omhandle pædagogiske erfaringer.
Jeg har besluttet at skrive om en situation jeg oplevede på mit tidligere arbejde i en børnehave...og...tra da da daaaa...her kommer fortællingen:
___________________________________________________________

Der nåede han grænsen!

Udenfor er det koldt og der har ligget sne i efterhånden en del dage. Indenfor på børnehave stuen, er der en svag lugt af makrel. Stuen er placeret i en lille bygning som ligger lidt for sig selv, i forhold til resten af børnehaven. I bygningen er der en lille mellemgang, med tre døre. En dør ind til stuen, en ud til toilettet og en til et lille tekøkken, hvor der desuden er to computere og et TV med to kurvestole foran.

I afdelingen har en gruppe fem-seksårige drenge til huse. Det er seks drenge som alle har en form for udviklingsforstyrrelse bl.a. har et par af dem diagnosen autisme.

Det er torsdag, og jeg har været vikar i afdelingen et par dage i træk – normalvis er jeg på en anden stue.

Drengene er nu færdige med deres frokost, tandbørstning og toiletbesøg. Det er tid til deres pause.

Drengene har haft pause i ca. ti minutter. Pædagogerne er gået til møde og jeg er alene med drengene i afdelingen. Jeg tager en kontorstol fra køkkenet og sætter mig i mellemgangen, hvorfra jeg kan se alle drengene – fire af dem holder pause på stuen og to i køkkenet. Der er ro i afdelingen, svagt kan man fra køkkenet høre lyden fra ”Brandmand Sam”-filmen, som de to af drengene ser. De nedrullede gardiner giver afdelingen et orange skær, og kun i mellemgangen kommer der lidt lys ind fra hoveddøren.

Inde på stuen begynder Søren - en af drengene - som indtil nu har siddet i sækkestolen og læst bogen ”Biler”, at rumstere rundt – han tager forskellige legesager fra reolen. Da jeg kommer ind på stuen siger jeg til ham: ”Søren vi holder pause nu”. Søren svarer: ”Jeg er færdig med pausen” – imens han rumsterer videre. Jeg ved at Søren tidligere har leget med legoklodser i sin pause, så jeg giver ham to valgmuligheder: ”Du må vælge: lego eller læse i en bog”. Søren ender med at vælge: ”Læse, men i en anden bog”. Vi finder en ny bog, med lastbiler udenpå. Jeg spørger ham om jeg skal stille æggeuret, så han ved hvornår pausen slutter. Dertil svarer Søren: ”Nej”.

I mellemtiden er Peter - den ene af drengene som sad i køkkenet og så ”Brandmand Sam” - gået ud på toilettet. Her står han og leger med hæve/sænke-bordet, køre det op og så ned. Jeg siger: ”Peter, vi holder pause og du ser ”Brandmand Sam””. Peter svarer: ”Hold nu kæft dumme Signe”. Jeg siger: ”Det sprog vil vi ikke høre i børnehaven”. Jeg er stille et øjeblik, imens Peter hæver bordet. Jeg beder så Peter vælge om han vil se ”Brandmand Sam” eller sætte sig i garderoben. Peter går ud i garderoben imens han kommer med et par bandeord, han sætter sig på sit rum.
Jeg sætter mig på en taburet, og vi får en lille snak om at man ikke må lege med hæve/sænke-bordet, og at det ikke lyder pænt at sige bandeord.

Inde på stuen begynder Søren nu at rumstere rundt igen. Jeg går ind til ham, og denne gang vil han gerne have lov til at vælge legoklodserne. Han sætter sig ved et lille bord, under et af vinduerne og begynder at bygget et højt tårn.

Da jeg kommer tilbage til garderoben, står Peter med bukserne ned om anklerne og tisser på den sorte måtte, lige inden for hoveddøren. Jeg råber højt: ”Så er det nok”! Peter kigger små forskrækket på mig og får hurtigt bukserne op igen. Jeg beder ham gå ud og vaske hænder.

Pausen nærmer sig sin ende og der spredes en vis uro i afdelingen, så jeg begynder at gøre drengene klar til at komme på legepladsen.

Da der var lidt ro på igen, tænkte jeg, at jeg faktisk selv var blevet lidt overrasket over at jeg råbte så højt af Peter. Jeg oplevede også en følelse af medlidenhed med drengene. For de viste tydelige tegn på at de ”bare” havde brug for fast personale omkring sig og en struktureret dagligdag.
_________________________________________

Det var så min fortælling, håber du nød læsningen :)

God weekend!